FAML – før og nu

Forum – i pluk
Fodboldklubben FAML – Fodboldaktionskomitéen - Marxister-Leninister – eller på JBU sprog: FA 74 Århus – fejrer i 2004 sit 30 års jubilæum.

Klubben blev etableret af studentikose røde husarer som et kropsligt supplement til studierne og den minutiøse og omfattende kapitallæsning, der i 70´erne fyldte meget i de akademiske studier - ikke mindst på de samfundsvidenskabelige og humanistiske. I klubbens første ca. 20 år rekrutterede klubben flittigt fra byens universitet. Der er stadig en overvægt herfra, men symptomatisk for klubbens udvikling rekrutteres der i dag bredere.

Der var i starten tale om en helt uformel og fri leg blandt disse venstresnoede ideologer. Men allerede forud for klubbens formelle etablering som klub skete en umærkelig borgerlig infiltration af tankesættet: Der gik konkurrence i den. For at udleve det hidtil undertrykte behov for konkurrence måtte man tilmelde sig en ”rigtig” fodboldturnering.

Dengang, som nu, sker dette i regi af JBU. Der måtte etableres en egentlig klub med tilhørende vedtægter for at få adgang til det forjættede land. Klubbens navn blev efter talrige langhårede diskussioner FAML. Vedtægterne argumenterede i særlig grad for nødvendigheden af en fysisk oprustning til den voldelige revolution. FAML’erne så sig her som naturlige frontløbere i en naturlig alliance med den arbejdende klasse, de udbyttede masser, etc., der dog alle havde det tilfælles at de i højere grad var optaget af andre, helt praktiske forhold i livet.
JBU måtte imidlertid afvise de fremsendte vedtægter (læs: det politiske manifest), da det ikke var foreneligt med JBU’s allerede dengang reaktionære statutter, at blande ”politik med bold”.
” JBU savner humor” var reaktionen blandt de spirende FAML’ere. I øvrigt en historiske interessant bemærkning, idet den kan ligge til grund for en hypotese om, at FAML’erne selv opfattede det som ”mest for sjovt” med denne revolutionære klub. De lærde strides fortsat om dette emne, der rimeligvis den dag i dag burde kunne være genstand for videnskabelig afhandling - i det mindste et speciale på historie, subsidiært på statskundskab.

Nuvel, en revisionistisk celle i kredsen satte sig igennem og søgte om optagelse i JBU med adgang til konkurrencemiljøet i serie 6 under det mindre revolutionært klingende navn FA 74, som således blev og fortsat er klubbens dæknavn. Samtidig måtte vedtægterne justeres til mere almindelige fodboldklubagtige, således at de og klubben kunne godkendes af JBU. Disse vedtægter er i øvrigt stadigt gældende med enkelte formelle – og i enhver forstand ligegyldige – ændringer, krævet af blandt andre den socialdemokratisk infiltrerede kommunale forvaltning.

Det knæfald repræsenterer et – foreløbigt – ideologisk lavpunkt, en skamplet i klubbens ellers glorværdige historie.

Fordelene var dog – vurderet retrospektivt – oplagte: Klubben fik derved adgang til konkurrencesport ligesom PET’s og FET’s opmærksomhed mod klubben, dens aktiviteter og medlemmer måtte formodes at aftage med denne strategisk betingede overgivelse.

Hvorom alting er: Klubben var etableret og der kunne spilles fodbold i rigtige kampe, i en rigtig turnering, i konkurrence. Det skal dog bemærkes at man - for ligesom at bløde lidt op – tilstræbte kun at få ”ligeså mange point, som man spillede kampe”. Dette var i tiden med ”2 point for en sejr”, så der var tale om reel solidaritet, idet man stræbte efter at ”skiftes til at vinde”. Endvidere opererede man med et rotationsprincip, så alle kom til at spille lige meget, ligesom man skiftedes til at være ”første vælger” til hvilken plads, man ønskede at spille.

Udover det egentlige fodboldhold blev der op gennem 70’erne og i de tidlige 80’ere solidarisk eksperimenteret med adskillige underafdelinger, som for eksempel: FAML-YNGL - for de unge og uprøvede fodboldspillere, FAML-GAML - for de over 30, som man jo bekendt ”aldrig skulle stole på”. Der blev gået til ekstremer i form af en kvindeafdeling, der vistnok primært spillede volleyball. FAML deltog i 70’erne og 80’erne naturligvis i den såkaldte RØD TURNERING, hvor søsterklubber fra universitetsbyerne i en årlig traditionsrig sommer-camp med bold, politiske fraktionsdannelser og øl. Campen blev afviklet på skift i universitetsbyerne.

I dag er FAML’s underafdelinger og RØD TURNERING ikke mere.

Klubben har på trods af trange perioder og borgerliggørelse af såvel den arbejdende som den studerende klasse overvundet udfordringerne. Men det har været tæt på at gå galt. Mindst et par gange har klubben på grund af vigende medlemstal, dårlige resultater, en elendig træningsindsats og i det hele taget en uengageret holdning hos medlemmerne været tæt på at gå ned og lukke helt. Helt uden hjælp fra politiske modstandere - så vidt vides!

Klubben har, som nævnt, altid rekrutteret sine medlemmer i byens mangeartede studiemiljøer. Det har derfor altid været vanskeligt over en længere årrække at holde kontinuitet i klubben, det sociale liv og de sportslige præstationer. Det har igennem alle årene været karakteristisk, at straks de unge mennesker havde erhvervet deres sjældent synderligt erhvervsrettede kandidatgrad, måtte de rykke udenbys, oftest til København, alternativt langt ud på landet for at opnå den første ansættelse og tjene til livets ophold. Dette har stort set hvert år betydet et væsentligt dræn i medlemsskaren og talentmassen.

I gennem de seneste små 10 år er klubben dog båret af en solid kerne af velbjergede funktionærer, der er groet fast og på mange måder gået i stå med faste jobs i og omkring Århus. Det er således karakteristisk at klubbens nuværende og tidligere medlemmer i dag sidder solidt på flæsket og har indtaget centrale poster i samfundslivet. De røde lejesvende er faldet til patten og har slået sig til tåls med det borgerlige samfunds privilegier og magelighed.
Dette er på den anden side den egentlige årsag til, at klubben har overlevet og eksisterer den dag i dag. Det følger med en naturlovs nødvendighed af den i øvrigt meget positive kontinuitet, at gennemsnitsalderen i gennem de seneste 8-10 år er steget – signifikant. Et forhold der dog ingenlunde kan spores i selve spillets udvikling, og da slet ikke i negativ retning !
Det er i den sammenhæng også nødvendigt at notere, at det til stadighed – år efter år - er lykkedes at tiltrække en lille håndfuld nye – og yngre – spillere, således at klubben stadig repræsenterer blot et minimum af lungekapacitet.

Den sportslige udvikling
For historiske feinschmeckere kan det oplyses, at FAML først deltog i JBU - turneringen fra 1975. Faktisk havde man tilmeldt sig for sent til serie 6 turneringen i JBU i 1975, selvom der havde været rigelig tid til det. En virkelighedsnær hypotese kan her være, at der var blevet snakket lidt for meget og for længe og derfor handlet for sent. FAML fik kun adgang til den legendariske kreds 159 i JBU’s serie 6, fordi Skovbakken 2 og VRI 2 måtte trække sig, hvorved der blev plads til det for sent tilmeldte FA 74.

Til historiebøgerne skal oplyses, at FAML’s første turneringsplanlagte ”kamp” dateret den 31. marts 1975 blev vundet…..uden kamp, da modstanderen klogeligt udeblev. Den reelle debut blev i stedet den 6. april 1975, da FAML på et underlag, der ikke passede til det teknisk højt anlagte spil og med en udpræget udebanedommer, måtte forlade hjemmebanen med et – stik imod spil og chancer og ufortjent – nederlag til Rosenhøj på 3-5. Siden blev der taget revanche og FAML rykkede straks i den første sæson op i serie 5.

Siden fik FAML karakter af lidt af en elevatorklub:

1975          Serie 6
1976-84    Serie 5
1985-87    Serie 6
1988-90    Serie 5
1991-94    Serie 6
1995-98    Serie 5
1999-03    Serie 6
2004-09    Serie 5
2009-        Serie 4

Indtil videre altså 13 år i serie 6, 20 år i serie 5 og 1 år i serie 4.

Formænd:
Klubben har i alle årene været ledet af store personligheder. Klubbens egne historiske arkivalier er - i øvrigt sammen med et foruroligende stort antal regnskabsbilag – gået tabt.
JBU har derimod orden i arkiverne. Ifølge disse ser stjernerækken af formand således ud:

1975-76    Asger Uhd Jepsen
1977-80    Per Jauert
1981-82    Jan Graulund
1983-85    Johannes Andersen
1986          Peter Sørensen
1987-88    Jens Sørensen
1989          Kent Haderslev
1990          Michael Jensen
1991          Claus B. Jeppesen
1992          Lasse Mønster
1993-94    Ib Jørgensen
1995-96    Henrik Ochsner
1997-98    Ove Wiborg
1999-01    Niels Chr.Sidenius
2002-08    Thomas Holme Hansen
2009-        Berthil Mahs

Udover den siddende formand er kun Thomas Holme Hansen, Ove Wiborg, Henrik Ochsner og Lasse Mønster fortsat aktive i klubben. Jan Graulund er på livstid – selvudnævnt – ærespræsident i klubben. Klubbens eneste æresmedlem, kåret på generalforsamlingen 2002, er Niels Chr. Sidenius

FAML i dag
I dag er klubbens ideologiske profil, som antydet, falmet en kende. Ikke i retorikken naturligvis, men i den levede praksis. Det må med skam bekendes, at det samfundsmæssige og ideologiske engagement blandt klubbens medlemmer ligger i underkantet af det ønskede – og foreskrevne. Den ideologiske kampplads og tilhørende barrikader er erstattet af parcelhus, kernefamilie, lørdagsshopping med fruen og ligusterhække. Den revolutionære glød opleves nu kun i højlydte diskussioner i forbindelse med generelforsamlinger, træningslejre mv.

FAML fremstår ved 30 års jubilæet stærkere end nogensinde; en klub - et hold med mere end 30 aktive og engagerede medlemmer søger i dag at finde balancen mellem idemæssig kontinuitet og udvikling i spillet på banen. FAML er i dag en særdeles veldrevet klub med et meget betydeligt potentiale og en stor fremtid.

På trods af den borgerlige presses vedholdende løgnagtige påstande om andet, er det fortsat en kendsgerning, at FAML er Århus’ billigste klub med et årligt medlemskontingent på kr. 500,- incl. moms. Et princip, der stædigt fastholdes for at sikre den århusianske underklasse økonomisk mulighed for at praktisere den sport, der er født af - og trods alt stadig bæres af - arbejderklassen.

Det er en selvfølgelighed at klubben helt principielt afstår fra at indgå de ellers givtige reklameaftaler, som alverdens fraktioner fra kapitalen med jævne mellemrum tilbyder. Men vi står fast: Reklamer og enhver anden form for kommercialisering af denne folkelige sport er naturligvis bandlyst.

Klubbens identitet, sjæl og stolthed er – på trods af alt – aldeles intakt.
Ved 30 års jubilæet fremstår klubben på alle fronter – undtaget den røde – som en levedygtig social ramme for en flok velnærede, bedagede simple drengerøve, som dyrker fællesskabet og kammeratskabet i klubben. Klubbens medlemmer – i daglig tale kammerater – drives af lige dele veneration for klubbens identitet og sjæl og af behovet for legitim ”mulighed for at slippe væk hjemmefra” - for en stund.

FAML- forever