Button 0Button 1Button 2Button 3Button 4Button 5Button 6Button 7


FAML

– før og nu, og altid


Fodboldklubben FAML – Fodboldaktionskomitéen - Marxister-Leninister – eller på DBU sprog: FA 74 Århus – fejrer i 2014 sit 40 års jubilæum.

 En mærkedag i det østjyske fodboldliv.

Klubben blev etableret af studentikose røde husarer som et kropsligt supplement til studierne og den minutiøse og omfattende kapitallæsning, der i 70’erne fyldte meget i de akademiske studier - ikke mindst på de samfundsvidenskabelige og humanistiske. I klubbens første ca. 20 år rekrutterede klubben flittigt fra byens universitet. Der er stadig en overvægt herfra, men symptomatisk for klubbens udvikling rekrutteres der i dag bredere og mere diffust.



Der var i starten tale om en helt uformel og fri leg blandt disse venstresnoede ideologer. Men allerede forud for klubbens formelle etablering som klub skete en umærkelig borgerlig infiltration af tankesættet: Der gik konkurrence i den. For at udleve det hidtil undertrykte behov for konkurrence måtte man tilmelde sig en ”rigtig” fodboldturnering.



Dengang, som nu, sker dette i regi af DBU (dengang JBU). Der måtte etableres en egentlig klub med tilhørende vedtægter for at få adgang til det forjættede land. Klubbens navn blev efter talrige langhårede diskussioner FAML. Vedtægterne argumenterede i særlig grad for nødvendigheden af en fysisk oprustning til den voldelige revolution. FAML’erne så sig her som naturlige frontløbere i en naturlig alliance med den arbejdende klasse, de udbyttede masser, etc., der dog alle havde det tilfælles at de i højere grad var optaget af andre, helt praktiske forhold i livet.


JBU måtte imidlertid afvise de fremsendte vedtægter (læs: det politiske manifest), da det ikke var foreneligt med JBU’s allerede dengang reaktionære statutter, at blande ”politik med bold”.

”JBU savner humor” var reaktionen blandt de spirende FAML’ere. I øvrigt en historiske interessant bemærkning, idet den kan ligge til grund for en hypotese om, at FAML’erne selv opfattede det som ”mest for sjovt” med denne revolutionære klub. De lærde strides fortsat om dette emne, der rimeligvis den dag i dag burde kunne være genstand for videnskabelig afhandling - i det mindste et speciale på historie, subsidiært på statskundskab.



Nuvel, en revisionistisk celle i kredsen satte sig igennem og søgte om optagelse i DBU med adgang til konkurrencemiljøet i serie 6 under det mindre revolutionært klingende navn FA 74, som således blev og fortsat er klubbens dæknavn. Samtidig måtte vedtægterne justeres til mere almindelige fodboldklubagtige, således at de og klubben kunne godkendes af JBU. Disse vedtægter er i øvrigt stadigt gældende med enkelte formelle – og i enhver forstand ligegyldige – ændringer, krævet af blandt andre den socialdemokratisk infiltrerede kommunale forvaltning.



Dette knæfald repræsenterer et – foreløbigt – ideologisk lavpunkt, en skamplet i klubbens ellers glorværdige historie, som hverken den ene eller den anden finanskrise, boligboble eller lignende udefrakommende anstød har kunnet ændre.

Det midlertidige revisionistiske knæfald medførte dog – vurderet retrospektivt – én god ting: Klubben fik adgang til konkurrencesport, ligesom PET’s og FE’s opmærksomhed mod klubben, dens aktiviteter og medlemmer måtte formodes at aftage med denne strategisk betingede overgivelse.



Hvorom alting er: Klubben var etableret og der kunne spilles fodbold i rigtige kampe, i en rigtig turnering, i konkurrence. Det skal dog bemærkes at man - for ligesom at bløde lidt op – tilstræbte kun at få ”ligeså mange point, som man spillede kampe”. Dette var i tiden med ”2 point for en sejr”, så der var tale om reel solidaritet, idet man stræbte efter at ”skiftes til at vinde”. Endvidere opererede man med et rotationsprincip, så alle kom til at spille lige meget, ligesom man skiftedes til at være ”første vælger” til hvilken plads, man ønskede at spille.



Udover det egentlige fodboldhold blev der op gennem 70’erne og i de tidlige 80’ere solidarisk eksperimenteret med adskillige underafdelinger, som for eksempel: FAML-YNGL – for de unge og uprøvede fodboldspillere, FAML-GAML – for de over 30, som man jo bekendt ”aldrig skulle stole på”. Der blev gået til ekstremer i form af en kvindeafdeling, der vistnok primært spillede volleyball. FAML deltog i 70’erne og 80’erne naturligvis i den såkaldte RØD TURNERING, hvor søsterklubber fra universitetsbyerne i en årlig traditionsrig sommer-camp med bold, politiske fraktionsdannelser og øl. Campen blev afviklet på skift i universitetsbyerne.



I dag er FAML’s underafdelinger og RØD TURNERING ikke mere.



Klubben har på trods af trange perioder og borgerliggørelse af såvel den arbejdende som den studerende klasse overvundet udfordringerne. Men det har været tæt på at gå galt flere par gange. På grund af vigende medlemstal, dårlige resultater, en elendig træningsindsats, en slasket omgang med kontingentindbetalingerne og i det hele taget en uengageret holdning hos medlemmerne været tæt på at gå ned og lukke helt. Endda helt uden hjælp fra politiske modstandere – så vidt vides!



Klubben har, som nævnt, altid rekrutteret sine medlemmer i byens mangeartede studiemiljøer. Det har derfor ofte været vanskeligt over en længere årrække at holde kontinuitet i klubben, det sociale liv og de sportslige præstationer. Det har igennem alle årene været karakteristisk, at straks de unge mennesker havde erhvervet deres sjældent synderligt erhvervsrettede kandidatgrad, måtte de rykke udenbys, oftest til København, alternativt langt ud på landet for at opnå den første ansættelse og tjene til livets ophold. Dette har stort set hvert år betydet et væsentligt dræn i medlemsskaren og talentmassen, netop som den rette oplæring i omgangen med bolden nærmede sig et vist niveau.



I gennem de seneste små årtier er klubben dog båret af en solid kerne af velbjergede og grånende funktionærer, der er groet fast og på mange måder gået i stå i og omkring Aarhus med fast job, fast stigende kropsvægt og relativt faste koner. Det er således karakteristisk, at en stor del klubbens nuværende og tidligere medlemmer i dag sidder solidt på flæsket og har indtaget centrale poster i samfundslivet. De røde lejesvende er faldet til patten og har slået sig til tåls med det borgerlige samfunds privilegier og magelighed. Dette er på den anden side den egentlige årsag til, at klubben har overlevet og eksisterer den dag i dag. Det følger med en naturlovs nødvendighed af den i øvrigt meget positive kontinuitet, at gennemsnitsalderen i gennem de seneste mange, mange år er steget – signifikant. Et forhold der dog ingenlunde kan spores i selve spillets udvikling, og da slet ikke i negativ retning! Det er (ikke uden en vis stolthed) blevet noteret, at FAML den ene sæson efter den anden forbedrer de spillemæssige kvaliteter, det rappe pasningsspil og den kammeratlige spilforståelse. Det er i den sammenhæng også nødvendigt at notere, at det til stadighed – år efter år – er lykkedes at tiltrække en lille håndfuld nye – og yngre – spillere, således at klubben stadig repræsenterer blot et minimum af lungekapacitet og imod alle odds hele tiden opererer med et decideret seniorhold, der huserer i oldboysrækkerne og et ungdomshold, der skiftevis spiller i Serie 5 eller 6, dog med en enkelt afstikker til serie 4. I daglig tale, og for hierarkiets skyld, omtales de to hhv som 1. holdet og 2. holdet.

Den sportslige og ledelsesmæssige udvikling

For historiske feinschmeckere kan det oplyses, at FAML først deltog i DBU-turneringen fra 1975. Faktisk havde man tilmeldt sig for sent til Serie 6 turneringen i 1975, selvom der havde været rigelig tid til det. En virkelighedsnær hypotese kan her være, at der var blevet snakket lidt for meget og for længe og derfor handlet for sent. FAML fik kun adgang til den legendariske kreds 159 i Serie 6, fordi Skovbakken 2 og VRI 2 måtte trække sig, hvorved der blev plads til det for sent tilmeldte FA 74.



Til historiebøgerne kan endvidere oplyses, at FAML’s første turneringsplanlagte ”kamp”, dateret den 31. marts 1975, blev vundet… uden kamp, da modstanderen klogeligt udeblev. Den reelle debut blev i stedet den 6. april 1975, da FAML på et underlag, der ikke passede til det teknisk højt anlagte spil og med en udpræget udebanedommer, måtte forlade hjemmebanen med et – stik imod spil og chancer og ufortjent – nederlag til Rosenhøj på 3-5. Siden blev der taget revanche og FAML rykkede straks i den første sæson op i Serie 5.



Siden fik FAML karakter af lidt af en elevatorklub, dog med et foreløbigt – og ubegribeligt højdepunkt i 2009-10 sæsonen, hvor holdet (anført af den såkaldte Brammingebande) rykkede op i Serie 4, for dog omgående at rykke ud igen:



1975          Serie 6

1976-84    Serie 5

1985-87    Serie 6

1988-90    Serie 5

1991-94    Serie 6

1995-98    Serie 5

1999-03    Serie 6

2004-08    Serie 5
2009-10    Serie 4
2011-12    Serie 5
2013-        Serie 6

Efter mange års tovtrækkeri og en manglende erkendelse af alderens tyngde trådte FAML i 2006 ind i de voksnes rækker med oprettelsen af et +35 oldboys-hold. Dette hold blev omgående en succes og tiltrak, det øjeblik nyheden slap ud, en hel del rødt vraggods fra diverse andre mere eller mindre selvopløste kommunistklubber. Efter en årrække med hæderlige resultater men med et svigtende løbepensum overgik holdet i 2011 til +40. Gennemsnitsalderen er stærkt stigende, så en opgradering til +45 er inden for rækkevidde.

FAML har tradition for at blive ledet af karismatiske formænd, store og markante personligheder, der håndhæver klubbens historie og traditioner på bedste kammeratlig vis. Klubbens egne historiske arkivalier er – i øvrigt sammen med et foruroligende stort antal regnskabsbilag – gået tabt. 
Efter en ihærdig arkæologisk research er det imidlertid lykkedes at rekonstruere stjernerækken af formænd:



1975-76    Asger Uhd Jepsen

1977-80    Per Jauert

1981-82    Jan Graulund

1983-85    Johannes Andersen

1986         Peter Sørensen

1987-88    Jens Sørensen

1989         Kent Haderslev

1990         Michael Jensen

1991         Claus B. Jeppesen

1992         Lasse Mønster

1993-94    Ib Jørgensen

1995-96    Henrik Ochsner

1997-98    Ove Wiborg

1999-01    Niels Chr.Sidenius

2002-08    Thomas Holme Hansen

2009-        Bertil Mahs 



Udover den siddende formand er kun Ove Wiborg og Henrik Ochsner fortsat aktive spillere i klubben. Jan Graulund er på livstid – selvudnævnt – æres-præsident i klubben. Derudover er der kåret følgende æresmedlemmer: Niels Chr. Sidenius (2002), Jan Kjeldsmark (2008) og Henrik Ochsner (2013).

Af skelsættende begivenheder, der stadig påvirker dagligdagen i FAML, bør det nævnes, at klubben meget tidligt var med på noderne. Således blev det allerede i 1999 besluttet, at e-mail kunne anerkendes som kommunikations-middel. I 2001 viste FAML igen vejen med sit altid seriøse fokus på spilmæssig og kammeratlig udvikling, da den første Træningslejr blev afholdt – naturligvis i den weekend, der ligger tættest på Kvindernes Internationale Kampdag. Sportsligt skal især fremhæves to begivenheder: Den tidligere omtale mirakeloprykning til Serie 4 i 2008-09 sæsonen, samt da FAML modtog sin hidtil eneste pokal (ganske vist i form af en flot plakat), da oldboys-holdet i 2009-10 sæsonens sidste spillerunde erobrede førstepladsen i række 35+. Endnu et spektakulært højdepunkt blev nået, da FAML erobrede såvel tv-skærmene i prime-time som spalteplads i diverse toneangivende medier, da det i 2013 lykkedes at designe vindertrøjerne i en større, landsdækkende konkurrence.

FAML i dag 

I dag er klubbens ideologiske profil, som antydet, falmet en kende. Ikke i retorik¬ken naturligvis, men i den levede praksis. Det må med skam bekendes, at det samfundsmæssige og ideologiske engagement blandt klubbens med-lemmer ligger i underkanten af det ønskede – og foreskrevne. Den ideologiske kampplads og tilhørende barrikader er erstattet af parcelhus, kernefamilie, lørdagsshopping med fruen og ligusterhække. Den revolutionære glød opleves nu kun i højlydte diskussioner i forbindelse med generelforsamlinger, træningslejre mv.



FAML fremstår dog ved 40 års jubilæet stærkere end nogensinde; en klub med mere end 50 aktive og engagerede medlemmer søger i dag at finde balancen mellem idemæssig kontinuitet og udvikling i spillet på banen. FAML er i dag en særdeles veldrevet klub med et meget betydeligt potentiale og en stor fremtid.



På trods af den borgerlige presses vedholdende løgnagtige påstande om andet, er det fortsat en kendsgerning, at FAML er Århus’ billigste klub med et årligt medlemskontingent på kr. 600,- inkl. moms. Et princip, der stædigt fastholdes for at sikre den århusianske underklasse økonomisk mulighed for at praktisere den sport, der er født af – og trods alt stadig bæres af – arbejderklassen.



Det er en selvfølgelighed, at klubben helt principielt afstår fra at indgå de ellers givtige reklameaftaler, som alverdens fraktioner fra kapitalen med jævne mellemrum tilbyder. Som kuriosum kan nævnes, at der så sent som i 2008 var en ophedet debat med efterfølgende kampvalg på Generalforsamlingen om reklamer på kamptrøjerne. Forslaget blev kraftigt imødegået på rette ideologiske vis og nedstemt. Siden har en vis grad af merchandise dog sneget sig ind. Men som klub står vi fast: Vi siger nej-tak til kapitalens udnyttelse, hvorfor reklamer og enhver anden form for kommercialisering af denne folkelige sport er eftertrykkeligt bandlyst.

Klubbens identitet, sjæl og stolthed er – på trods af alt – aldeles intakt.

Efter 40 år fremstår FAML på alle fronter – undtaget den røde – som en levedygtig social ramme for en flok glade fodboldspillere, hvor hele to velfungerende hold uge efter uge genlyder af råb og begejstring, når de gamle og de unge tørner sammen med andre fodboldhold i en kamp på liv og død og vigtige point.

Klubbens medlemmer – i daglig tale kammerater – drives af lige dele veneration for klubbens identitet og sjæl og af behovet for legitim ”mulighed for at slippe væk hjemmefra” – for en stund.


FAML – forever